Jeg kommer gerne en tur til København for en koncert. Ærgrer mig stadig over dengang i 2007, hvor jeg fravalgte en Patti Smith-koncert. Dumt, Martin! Overvejede også Yo La Tengo, men kom fra det. Jeg håber dog, du har et ledigt gulv på Ama'r, når tiden kommer. Det der med tur-koncert-retur på samme dag duer bare ikke.
Hej Morten. Kan du ikke lige give en professionel gennemgang af Mark Kozelek-produktioner? Efter et enkelt album med RHP, et med Sun Kil Moon og et par løse solonumre på iPod'en er jeg blevet lidt nysgerrig på en måde ganske parallel med mit forhold til Jeff Tweedy.
np: Sloan - Set in Motion fra Never Hear the End of It. Flere powerpopperler på den plade!
Det burde nok have været "Is, Cary Grant?" (læst på dansk). Words to live by
Top med Let Go! Jeg blev selv så begejstret, at jeg måtte høre flere albums, og det er da også lykkedes mig at prakke en tredje person på det. This Weight Is a Gift er også glimrende (i mine ører en mere jævnt, højt niveau, men uden helt så store positive udsving som Blizzard of '77 og Treading Water - ikke at Concrete Bed, Always Love og Imaginary Friends er at fornægte. Må hellere stoppe her inden der kommer parenteser i parentesen). The Proximity Effect irriterer mig lidt, men jeg må kan nok ikke undgå at gå gennem hele diskografien. Minder mig om, at jeg nok også bør høre resten af Lemonheads' albums, selvom RYM'ere generelt er undervældede af dem. Det må blive efter King Diamond og hans fjollede historier om bedstemors blod-te og spøgelserne på loftet
Howdy! :)
Listened through that album once last night, and it's promising. Sounds like a bit more laid-back Cracker-album, with loads of harmonica on most songs. I can already recommend it!
Jeg var ikke i mit mest oplagte humør, så jeg gik glip af de første par numre til Jurado.
Huset har sådan en mærkelig stemning med total tavshed, men det passede trods alt rimeligt godt til Jurado (i forhold til Xiu Xiu, som jeg hørte sidste). Måske var den tavshed også med til at bløde ham lidt op, og det var i hvert fald en meget rar ting ved koncerten. Han er ikke den store komiker, men det var meget oprigtige forsøg på at underholde med andet end musikken. Og det virkede jo fint.
Jeg skulle nok have hørt de seneste fire albums for at få fuldt udbytte, men det var nydeligt rent musikalsk. Sjovt at høre folk reagere fnisende på hans falset. Det ville jeg tro, alle var kommet over efterhånden...
Jeg må indrømme, at cykelsporten satte mig af på nedkørslen. Jeg tør simpelthen ikke kaste mig rundt i hårnalesving med den fart. Jeg mangler lige en ferie (som jeg ikke har noget af før om et år) til at sætte mig ind i nogle af de unge ryttere. Jeg har en idé om at Bobridge, Hermans og Kruiswijk er gode, men jeg kan ikke rigtig placere dem terrænmæssig. Desuden kan jeg jo ikke rigtig holde med CSC længere. Riis går mig simpelthen for meget på nerverne, Contador er for overlegen og de unge ryttere viser ikke de store tegn på at blive bedre.
Endelig er jeg generelt skuffet over, at Boasson Hagen ikke vinder mindst 50 % af de løb, han stiller op i. Det må da være en fejl/konspiration fra UCI's side?
np: Sloan - Set in Motion fra Never Hear the End of It. Flere powerpopperler på den plade!
Top med Let Go! Jeg blev selv så begejstret, at jeg måtte høre flere albums, og det er da også lykkedes mig at prakke en tredje person på det. This Weight Is a Gift er også glimrende (i mine ører en mere jævnt, højt niveau, men uden helt så store positive udsving som Blizzard of '77 og Treading Water - ikke at Concrete Bed, Always Love og Imaginary Friends er at fornægte. Må hellere stoppe her inden der kommer parenteser i parentesen). The Proximity Effect irriterer mig lidt, men jeg må kan nok ikke undgå at gå gennem hele diskografien. Minder mig om, at jeg nok også bør høre resten af Lemonheads' albums, selvom RYM'ere generelt er undervældede af dem. Det må blive efter King Diamond og hans fjollede historier om bedstemors blod-te og spøgelserne på loftet
Listened through that album once last night, and it's promising. Sounds like a bit more laid-back Cracker-album, with loads of harmonica on most songs. I can already recommend it!
Huset har sådan en mærkelig stemning med total tavshed, men det passede trods alt rimeligt godt til Jurado (i forhold til Xiu Xiu, som jeg hørte sidste). Måske var den tavshed også med til at bløde ham lidt op, og det var i hvert fald en meget rar ting ved koncerten. Han er ikke den store komiker, men det var meget oprigtige forsøg på at underholde med andet end musikken. Og det virkede jo fint.
Jeg skulle nok have hørt de seneste fire albums for at få fuldt udbytte, men det var nydeligt rent musikalsk. Sjovt at høre folk reagere fnisende på hans falset. Det ville jeg tro, alle var kommet over efterhånden...
Endelig er jeg generelt skuffet over, at Boasson Hagen ikke vinder mindst 50 % af de løb, han stiller op i. Det må da være en fejl/konspiration fra UCI's side?