Hej Jens - jo da! Jeg vender tilbage med lidt Kozelek-info, når jeg er en anelse mindre søvnig end nu.
Og tak for Sloan-vinket, dem havde jeg glemt at jeg skulle tjekke ud, så er fluks i gang med at downloade Parallel Play, som er den eneste der er på eMusic. Så må jeg se (høre) om det afskrækker mig. Men som sagt, I'll Be Back!
Du er simpelthen Cary Grant, Jens? Stærkt! Så er der alligevel nogen der er det. Tak for anbefalingen af Nada Surf. Jeg er faldet pladask for Let Go, og har derfor følt mig nødsaget til at bestille den. Ak ja, som det dog kan gå. Whose Authority fra Lucky-albummet er for øvrigt også lige som sådan en sang skal være: http://www.youtube.com/watch?v=BoLKvWf4Fd0
Is, Cary Grant? Jo, tak. Endnu bedre! Det er lidt sært, at det har skullet tage mig så mange år at udforske Nada Surf, for lige siden jeg hørte 80 Windows (fra The Proximity Effect) har jeg været vild med den sang. Popular var sgu egentlig også fin, men af en eller anden grund havde jeg bare ikke forventet de ville være noget for mig. Hvorfor ved jeg ikke. Men nu har jeg foreløbig lyttet til Let Go og Lucky, som begge er aldeles glimrende, så jeg bliver næsten nødt til at grave videre. The Weight Is a Gift er noteret.
Med hensyn til Lemonheads, så har jeg aldrig rigtig betragtet dem som et albumband, men snarere et band der kunne levere absurd gode sange på stribe - for så at ødelægge en masse med det argeste lort. De har altid været lidt ujævne, synes jeg. Det kunne tyde på at andre RYM'ere har det på samme måde. Det seneste års tid eller to har jeg dog trukket lidt i land, og de gode ting opvejer med lethed de knap så heldige. Jeg kan se du har lyttet til de to mest klassiske plader, men tag endelig Car Button Cloth med, og så også den selvbetitlede fra 2005, som jeg faktisk synes er deres bedste. Den er vanvittigt god - den har væsentligt mere bid end 90'er-pladerne. Tidligere Lemonheads er lidt noget andet - mere hardcore-punket og ikke så umiddelbart, men det har da bestemt også sin charme.
Hey Jens - var du til Damien Jurado i går? Og i så fald, hvad syntes du om koncerten? Jeg blev positivt overrasket over hvor munter(agtig) han var. Det var noget helt andet end sidst han var her - da kunne han ikke komme hurtigt nok hjem. Det var meget, meget fint denne gang.
Giro d'Italia! Ja, jeg ved ikke om du stadig hænger ved den joke den professionelle cykelsport bliver ved med at være, men jeg fik bare lyst til at råbe Giro d'Italia! Jeg glæder mig trods alt til at skidtet starter lige om lidt.
Hvad angår Boasson Hagen, så er han allerede uddateret. Han er så meget 2009, men han er vel også 23 år, så han er næsten pensionsmoden. Jeg synes jeg har kunnet fornemme et voldsomt aldersmæssigt skred de senere år, hvor rytterne bliver yngre og yngre når de slår igennem. Boasson Hagen er nævnt, Peter Sagan var helt vild i fjor - i en alder af 20 år - og en gut som Tejay van Garderen blev nummer 3 i Dauphine Libere som 21-årig. Og det er bare de mest markante - der er også meget unge knøse som Fabio Felline, der blev prof som 19-årig sidste år, og straks viste sig frem, og Sacha Modolo, der som 22-årig neo-prof blev nummer 4 i Milano-San Remo. Og i år er der så Andrea Guardini (otte sprintsejre) og John Degenkolb, begge 21 år. Jeg synes ikke jeg har oplevet så unge ryttere i så høj og udbredt grad sætte deres præg på sporten før.
Heldigvis er der jo også Chris Horner og de andre oldinge til at opretholde balancen. Det var rimeligt bizart at se Andrea Noe i Giro d'Italia-udbrud forleden :)
Og ja, Bobridge er jo allerede et fænomen, men jeg kan heller ikke helt gennemskue hvilken vej han vil gå; enkeltstartsspecialist, etapeløbsrytter, klassikerrytter... Ben Hermans kan jeg godt lide, en spændende type der nok primært vil køre de kuperede endagsløb, og måske kortere bakkede/bjergrige etapeløb. Steven Kruijswijk har jeg på mit hold i managerspillet Sportsdirektøren, så ham elsker jeg naturligvis. Han lader til at have et stort etapeløbspotentiale, men samtidig også en god portion aggressivitet. Hvor langt det rækker kan jeg dog ikke helt se for mig.
Og tak for Sloan-vinket, dem havde jeg glemt at jeg skulle tjekke ud, så er fluks i gang med at downloade Parallel Play, som er den eneste der er på eMusic. Så må jeg se (høre) om det afskrækker mig. Men som sagt, I'll Be Back!
Med hensyn til Lemonheads, så har jeg aldrig rigtig betragtet dem som et albumband, men snarere et band der kunne levere absurd gode sange på stribe - for så at ødelægge en masse med det argeste lort. De har altid været lidt ujævne, synes jeg. Det kunne tyde på at andre RYM'ere har det på samme måde. Det seneste års tid eller to har jeg dog trukket lidt i land, og de gode ting opvejer med lethed de knap så heldige. Jeg kan se du har lyttet til de to mest klassiske plader, men tag endelig Car Button Cloth med, og så også den selvbetitlede fra 2005, som jeg faktisk synes er deres bedste. Den er vanvittigt god - den har væsentligt mere bid end 90'er-pladerne. Tidligere Lemonheads er lidt noget andet - mere hardcore-punket og ikke så umiddelbart, men det har da bestemt også sin charme.
Heldigvis er der jo også Chris Horner og de andre oldinge til at opretholde balancen. Det var rimeligt bizart at se Andrea Noe i Giro d'Italia-udbrud forleden :)
Og ja, Bobridge er jo allerede et fænomen, men jeg kan heller ikke helt gennemskue hvilken vej han vil gå; enkeltstartsspecialist, etapeløbsrytter, klassikerrytter...
Ben Hermans kan jeg godt lide, en spændende type der nok primært vil køre de kuperede endagsløb, og måske kortere bakkede/bjergrige etapeløb. Steven Kruijswijk har jeg på mit hold i managerspillet Sportsdirektøren, så ham elsker jeg naturligvis. Han lader til at have et stort etapeløbspotentiale, men samtidig også en god portion aggressivitet. Hvor langt det rækker kan jeg dog ikke helt se for mig.